Search

The article examines the development of teacher professional competence improvement programs and the introduction of new teaching methods in education in Latvia, in order to enhance the support and inclusive environment system in schools and promote the well-being and growth of teachers. #izglītība #pedagoģija #mākslīgaisintelekts (translated)

Klaus Riskær Pedersen criticized the former and current government for the handling of the CPR register. He wrote that systematic data collection could have taken place without being stopped by the security systems and called it a political scandal that required immediate accountability. Pedersen claimed that the problems were due to Minister of Interior and Housing Christian Rabjerg Madsen awarding the operation of the CPR system to the American company DXC Technology in 2022. He also criticized former Minister Kaare Dybvad Bek, stating that the tender in 2021 was carried out under the GPA agreement, which allowed American companies to bid. According to Pedersen, the agreement allowed for the exclusion of foreign bidders on grounds of security and vital national interests, and he believed that the CPR register, which he described as critical infrastructure, should not have been entrusted to a foreign company. He placed the responsibility for the lack of control systems on the Agency for Digitization and believed that the government's leadership bore political accountability for the appointments. He wrote that Prime Minister Mette Frederiksen had not made the decision herself but had appointed a political leadership that he considered lacking in professionalism and experience. He also claimed that the government had been so preoccupied with the war in Europe by the end of 2022 that it had not concerned itself with the CPR system. Furthermore, Pedersen criticized that the Parliament, in his opinion, would choose Henrik Frandsen from the Moderates as chairman, even though Frandsen had only served in Parliament for four years. He described Frandsen as unworthy of the position and accused him of serious moral shortcomings. Pedersen wrote that all Danish citizens must remain vigilant until those responsible figured out whether new CPR numbers were necessary, suggesting that Russia would be to blame. He alleged that businesses' access to the register had been shut down, causing chaos, and that the lack of identity verification could make it difficult for public institutions to hire educators. He compared the situation to previous problems in the police's data systems. #Inkompetence #Politik #Danmark (translated)

Gundars Aboliņš wrote that power quickly "gets to one's head," especially for people with weaker abilities. As an example, he mentioned Smiltēns' appearance in the media the previous day, where, according to Aboliņš, Smiltēns emphasized his personal contribution rather than the role of the party, team, or Kulbergs. Aboliņš criticized the idea of appointing Smiltēns as foreign minister, claiming that within a week he would undo what Kulbergs had built in the international arena over several months. He also referred to the Dunning–Kruger effect, asking whether lesser competence does not mean greater confidence in one's excellence. #politika #sabiedrība #komunikācija (translated)

During the election period, the VDD has identified 24 signals regarding possible illegal activities related to the elections, of which 17 fall within the competence of the VDD, and preventive measures have been taken with certain individuals, warning them about potential criminal liability. #vēlēšanas #balsuPirkšana #priekšvēlēšanuPeriods (translated)

Ponomarenko - persona non grata. Ragozins - persona grata. There were/are residence permits. In 2024, it was within the competence of the foreign minister to include a Russian comedian with a residence permit on the undesirable list. In 2026, the inclusion of a Kremlin narrative repeater is suddenly no longer within the competence of the foreign minister. Back then it was possible. Now they do not want to. #politika #krievija #ārlietas (translated)

One should not defend the candidate or minister of another party, but this is a national issue in essence. The foreign minister's decision on "persona non grata" is a quick process that is exclusively within the competence of the foreign minister. The interior minister must carry out procedural actions and also obtain opinions from competent state institutions, which may also mean stalling the decision at lower levels. If Dombrava calls for an immediate declaration of "non grata," then I assume there is a basis for it. And that is your competence. It is a faster process. And this is a decisive time. If the occupant hadn't been ousted before the 2022 elections, it would still stand because there wouldn't have been the necessary pressure of public opinion afterwards. It seems like a delay in the opportunity to get rid of one walking occupier… If there are no results now, we will continue to bring shame to the country. #politika #valdība #Ārlietas (translated)

The question regarding Ragozina is simple: is Latvia ready to politically state that a person who systematically disseminates messages beneficial to Russia and discredits Ukraine is not welcome to us? Such a decision falls within the competence of the Minister of Foreign Affairs, and it is not subject to appeal, unlike the entry ban, which falls under the competence of the Minister of the Interior and is subject to appeal. When loud headlines and quick publicity are needed, there was no problem quickly placing hockey players, musicians, and others on the list (and rightly so!). Meanwhile, against a person who has legitimized the aggressor's foreign policy for years from Europe and polished its image, there suddenly arises a strange blindness and cowardly shirking of responsibility. If the Ministry of Foreign Affairs is satisfied with Ragozina's actions and statements so far, just say it openly. Blaming the Minister of the Interior for shirking responsibility at a moment when they themselves are afraid to use the clearly delegated powers in the law is simply a sign of weakness. #Latvija #politika #Ukraina (translated)

Taking into account that the Ministry of the Interior has issued a residence permit in Latvia to the Russian citizen mentioned by the minister, the decision falls within the competence of the Minister of the Interior in accordance with Article 104 of the Immigration Law. I would recommend the minister not to evade responsibility a few days before the elections. #Latvija #IekšlietuMinistrija #vēlēšanas (translated)

Lykketoft var 74 år, da han blev udnævnt som formand for Energinet. 74 år! Hvis han havde en kompetence på området, så kunne det give mening, men sådan var det ikke. Hvem traf beslutningen om ham som formand? #dkpol #dkmedier #dkpol #Energinet #politik

Prezident Petr Pavel vetoval novelu, která by omezila jeho pravomoci v oblasti jmenování a odvolávání vedoucích stálých misí u mezinárodních organizací, a upozornil, že tyto kompetence jsou vymezeny ústavou, což vyvolalo obavy o ústavní zásah do pravomocí hlavy státu. #PetrPavel #veto #ústava

😄🙈 cocot @AndrejBabis - Hampl, Hampl - musíte říct i ten životopis :)) ten pro mě není relevantní ekonom, je teoretik, já jsem taky ekonom, byl jsem nejlepší ministr financí v historii 😄😄😄🙈 ODS všechno rozkradla 😄😄 musíme investovať, budeme to snižovať (rozpočet), jedeme polskou cestu ... budu masivně stavěť byty - 125 bytů pro sestřičky, není možné, aby zamestnanci státní správy měli platy pod minimální mzdou 😄😄🙈 (to fakt a si jen uklízečky), nic o snižování daní, pohonné hmoty - nebudeme snižovať spotřební daň, rostou marže rafinérií - měli by se nad tím zamyslet, o turkovi - nechce hodnotit koaliční partnery - Tománková: ale vy jste premiér!😄😄😄 já jako žádný plán nemám, oni všechno vysáli, rok 28 budeme řešit příští rok, budeme investovať na to zdravotnictví, zdanění dividend - já jsem myslel, že máme 15, v Rakousku, volal mi jeden ekonom, že mají 25, potřebujeme 10 000 nových vojáků, policistů - tak určitě😄 ... Hrad koordinace - Macinku jsem informoval, je to na něm jak bude jednat s Hradem, zeptejte se Macinky😄🙈 prosimvás, já nechci každý den řešit pana turka 😄 - já jsem reagoval na prezidenta minimálně - jen Ankara, to veto - mí nekoordinujeme zahraniční politiku, mí koordinujeme zahraniční cesty, kdyby prezidentská kancelář chcela něco změnit (rozpočet kanceláře - prezident to nevěděl) - tak po dohodě, Schillerová mu to nabídla ... :)) ale pravděpodobně mu to nesdělila :)) "však je pravda, že je lídr opozice" - budete to stále říkat, ptá se Tománková?? máme jiné názory, ale já jsem to už dávno neřek, prosimvás já budu lidem říkat, jak plníme programové prohlášení vlády - neodpověděl :)) strašení deficitem je nesmysl! :)) "a kdo to udělal? kdo za tím hlavně stojí?! oni to dělali ...máme 2. nejnižší inflaci - 3,5" - ta horší je 3,6% 😄😄🙈 víc nedám, prezident neexekuje, premiér řídí, kandidovat nebudu, prezident mě nezajímá - teda kandidatura, proč bych tam šel??😄😄😄 není to téma, Karel Havlíček v žádném případě, Svoboda? - Bureš na to: rozpočet, peníze pro lidi, prezident by mohl ČéEnBé ovlivnit, ať sníží sazby, to je jeho kompetence 😄😄 Praha - my chcem říct tady těm lidem, že pro ně může tady udělat nejvíc ta vláda - my potřebujeme tady investovat - ta čtvrť v těch Letňanech, ta nemocnice 🙈 - o tak na to chce estébák ty peníze Prahy - on se fakt posral! ministr kultury proč sedí v tom paláci?! - takže chce rozprodat historické budovy Prahy a nejlépe sobě, nenažran!! Nagyová: T: máme nezávislou justici? máme nezávislou justici, ale máme tady tu soudkyni!! která ji odsoudila absolutně bez důkazů! ona se bude bránit, my se budeme bránit - je to absurdní, je to prasárna!! a já bych byl odsouzen podmíněně (jak to ví???!) a co by tady psali tý novináři pořád, kdybych se nechal vydat a byl odsouzený?! :)) a já jí dal Evropský parlament a tam pracuje, zničili jí život :)) ... budete znovu kandidovat? - až se se mnou nebudou chtít fotit 😄🙈 já to tady chci pro republiku - a kdo se ho prosí?!!! .. no uvidíme pravil :)) https://t.co/wO4n0xhyov #politika #ekonomie #investice

Državljani Žnj, nabijate v tri krasne. Klasifikacija levi/desni mediji se je uveljavila že v 19. stoletju, ko so evropski časopisi postali povezani z bodisi liberalnimi, socialističnimi, konservativnimi, monarhističnimi in drugimi političnimi tokovi. Navedite nam torej primere profesionalnih medijev in medijev propagande. Kdo je po vaše pristojen za ocenjevanje? Zakaj se vi čutite kompetentne to ocenjevati? Kakšne so vaše kompetence? Naštejte jih. Lahko vam iz prve roke povem, kako se na RTV izbira politične komentatorje. Popolnoma arbitrarno in na podlagi prevladujoče uredniške politične usmeritve. Iz tega razloga je npr. reden gost Odmevov gimnazijski maturant, skrajni levičar Repovž, medtem ko univerzitetno izobraženi novinar desnosredinskih vrednot Peter Jančič nikoli ni vabljen. #mediji #politika #propaganda

Ministr školství připravuje nový vysokoškolský zákon, který by měl změnit přístup k vedení vysokých škol a navrátit kompetence a odpovědnost do rukou interní a externí univerzitní rady, čímž se má za cíl zreformovat problematickou a neefektivní akademickou samosprávu, která dlouhodobě čelí krizím a skandálům. #akademickásamospráva #vysokéškoly #reformařenění

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Vlna zničujících veder a rekordního sucha. A ministr životního prostředí? Mlčí, protože Motoristé přece klimatickou krizi zrušili, tak jakápak panika? Panikařit ale začal premiér Babiš, protože evidentně pochopil, že arogance Motoristů vyschlé řeky nenaplní, poškozenou úrodu nevrátí a zhoršující se zdravotní obtíže lidí nezlepší. A tak natočil videjko. Pane premiére, řešením prohlubujícího se sucha a horka nejsou prázdné řeči, že máte rád přírodu. Řešením je nemít v čele ministerstva životního prostředí lidi, kteří ignorují vědecké poznání a řeší leda teplé fleky pro své maskoty a sponzory. Svěřte MŽP někomu, kdo má skutečné kompetence. #klimatickákrize #sucho #životníprostředí

Soudce Juan Carlos Peinado zaslal Evropské prokuratuře novou vyšetřovací linii v případě Begoňy Gómez, zaměřenou pouze na podnikatele Juan Carlose Barrabése, po vyloučení Barrabése z poroty, čímž se potvrdila jeho kompetence s ohledem na možné protiprávní získání evropských fondů. #BegoñaGómez #JuanCarlosBarrabés #FiscalíaEuropea

Helena Artmann Andresen, folketingsmedlem for Liberal Alliance, har forladt bestyrelsen for Natura Hjem, et bosted for anbragte børn og unge ved Aarhus, efter massiv kritik fra Socialtilsyn Midt vedrørende ledelsens manglende kompetence, direktørens millionløn og betænkelige ansættelser af familiemedlemmer, hvilket har ført til risiko for lukning af stedet. #Aarhus #Socialtilsyn #LiberaleAlliance