Search

Harm Beertema accused the person addressed of leaving out context and asked whether he thought, like his counterpart, that he would have to live in a safe house for more than twenty years and be cut off from the outside world 24 hours a day due to threats from Dutch people. He asked what consequences that would have for his safety and work and used insulting language in doing so. #veiligheid #Nederland #dramaqueen (translated)

Til Kashif Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre. Du har på eget initiativ de seneste dage forsøgt at trække luft ud af debatten om Aisha-bogen. Både på dine egne platforme og i interviews med medier. I dag skulle du og jeg så have mødtes til en rolig og sober debat med hinanden. Men du fortrød og trak i land. Derfor tænker jeg, at jeg vil svare på din kritik her. 1. Du problematiserer, at jeg bruger ordet slave om Aishas liv. Svar: Men det gør hun selv. Sådan beskriver hun selv sin tilværelse de første mere end 20 år i Danmark. Og hvis man alligevel mener, at det er en overdrivelse, så synes jeg, man skal læse bogen. Det er jo ikke torturen, voldtægterne osv., der isoleret set udgør slavelivet. Det er den SAMLEDE tilværelse for Aisha og dynamikkerne i den tilværelse, der kan betegnes som sådan. Et liv, hvor ALLE vågne minutter er trælbundne. 2. Du siger, at det er akavet, at jeg taler om slaver på dansk jord her i 2026, når Danmark selv bidrog aktivt til slaveri frem til 1848. Svar: Jeg føler en stærkere solidaritet med slaver i nutiden end med slaver i fortiden. Min egen indstilling har altid været, at dér, hvor man som progressiv kan gøre den største konkrete forskel for konkrete menneskers liv lige nu, dér skal man bruge sine kræfter. 3. Du og andre insinuerer kraftigt, at jeg bruger Aishas historie til kampagne. Svar: Det er delvist rigtigt. Hvorfor? For hvis jeg ikke havde ført massiv kampagne for bogen, så havde hverken du, Kashif Ahmad, eller ufatteligt mange andre forholdt sig til bogen. Jeg vidste, at fordi Aisha er skjult af frygt for at blive dræbt, så skulle andre sælge hendes bog. Ellers ville den ikke blive solgt. Jeg er stolt af, at omkring 2 millioner danskere har set mine opslag om Aishas bog. For mig hænger aktivisme og politik en gang imellem sammen. Jo flere der læser Aishas bog, jo større et politisk pres kommer der på mig og mine kolleger for endnu mere handling. Jeg har gjort det før. I 2023 rejste jeg penge og arrangerede det praktiske sammen med andre frivillige, så vi kunne lave den største markering af Krystalnatten i anledning af 85-året for tragedien. I 2022 tog jeg sammen med andre initiativ, rejste penge og arrangerede alt det praktiske i forbindelse med den største Ukraine-demonstration i Danmark foran den russiske ambassade. Aktivisme og politik hænger sammen for mig. 4. Du og andre bliver ved med at sige, at det her er en enkelt historie, og at den bliver brugt til en generalisering. Svar: RED Safehouse, som arbejder med nogle af de mest truede ofre for æresrelateret voldskultur, siger selv, at de er i berøring med ca. 1.400 mennesker om året. Vi ved, at hundredvis af piger og kvinder er blevet sendt på genopdragelsesrejser de seneste år. Og så kender vi overrepræsentationen i statistikkerne. 5. Du og andre insinuerer, at det her er endnu et led i en eller anden kamp mod muslimer. Svar: Jeg ved udmærket godt, at vi har helt enormt mange gode borgere med muslimsk baggrund i det her land, som foragter Aishas gamle miljø lige så meget, som jeg gør. De skriver til mig. Og de skal IKKE bøde for denne historie. Det SKAL bare være muligt at føre en debat om, at det her slaveliv findes på dansk jord i 2026 – også selvom nogen siger, at de bliver kede af det. Jeg har selv bakket kraftigt op om de MeToo-bølger, der har skyllet ind over landet de sidste 10 år. Jeg ryddede selv op i en politisk ungdomsorganisation, da bølgen nåede dansk politik. Det er jeg stolt af. I min optik burde Aisha-bogen kunne skabe en ny MeToo-bølge. Men det kræver, at dem, der siger, at de selv er progressive, ikke opfører sig som de mest reaktionære i verden. For så svigter vi Aisha. God aften – og skriv nu ordentligt i kommentarsporet! Kh. Frederik @KashifAhmadDK #dkpol #dkmedier #dkpol #aktivisme #AishaBogen

Stefan Thumann hat keine Familie mehr um sich. Keine Kneipe. Kann nicht mal eben zum Bäcker. Safehouses, Personenschützer 24/7, permanente Vorsicht vor Türklinken, Unterhosen, Nowitschok. Seinen Tod hat er, wie er sagt, inzwischen „einkalkuliert“. Und trotzdem sagt er im heutigen Podcast von Paul @ronzheimer: „Ich habe keine Angst.“ Obwohl deutsche Sicherheitsbehörden ihm nach und nach erklärt haben, dass die Bedrohung aus Russland real und sehr konkret ist. Dass es bei ihm um „Leib und Leben“ geht. Dass die Pläne offenbar weit fortgeschritten waren. Und dann fragt Ronzheimer ihn irgendwann, was das eigentlich für andere bedeutet. Für Menschen, die die Ukraine unterstützen. Für Journalisten, die über Russland berichten und Putin kritisieren. Da wird es für mich interessant, denn ganz so einfach ist das nicht, auch wenn der Unterschied zwischen Einschüchterung und Nowitschok definitiv Leben oder Tod bedeuten. Er sagt sinngemäß: Wer sich öffentlich für die Ukraine einsetzt, müsse wohl nicht damit rechnen, dass russische Agenten kämen, um ihn zu töten. Bei Journalisten in Deutschland wisse er nicht, ob es konkrete Gefährdungen gebe; wer sich in einer „normalen Position“ befinde, müsse sich jedenfalls keine großen Sorgen machen. Nun. Entscheidet selbst, ob ich mich anstelle: Russland musste mir nicht gleich Agenten vorbeischicken, damit die Botschaft bei mir ankam. Bei mir reichte es schon, mir für ein frei erfundenes Delikt ein Strafverfahren anzuhängen. Ein Delikt, das ich in dieser Welt nicht hätte begehen können, da ich über 1000 Kilometer entfernt vom vermeintlichen Geschehen war. Und doch steht MEIN NAME in der Anzeige. Einfach so. Ich weiß von anderen Personen, denen dasselbe passiert ist. Das Ziel: Ich, du, wir ... sollen uns fragen, ob der nächste Artikel, der nächste Post, der nächste Protest vor dem Russischen Haus, die nächste Recherche den Ärger wirklich wert sind. Du sollst Zeit verlieren. Geld. Blutdruck. Nervenkirmes. Beweise finden. Schreiben. Warten. Schnappatmung. Anwalt. Warten. Rechnungen zahlen. Der Wunsch nach Gerechtigkeit bleibt. Aber: „Die Mühlen der Behörden mahlen langsam“ ist ein Euphemismus. Im Hinterkopf bleibt immer diese kleine Frage: Soll ich das wirklich veröffentlichen? Einschüchterung ist durchaus wirksam. Nicht erst dann, wenn jemand mit Gift vor deiner Tür steht. Ich halte es aber eher mit Thumann: Auch ich bin Deutsche. „Ich empfinde mich als Patriot und ich glaube, keine Angst zu haben in Bezug auf Moskau, ist eine deutsche Pflicht“, sagt er – und trifft damit ins Schwarze. Aber nicht jeder ist so. Bei der Wahlumfragen-Mehrheit der Wähler hat es Putin längst geschafft, seine Angst in Millionen deutsche Köpfen zu pflanzen. Russlands Instrumentarium gegen Kritiker und gegen ein ganzes Volk beginnt sehr viel früher als beim Mordauftrag. Weiterhin das Beste für Sie, Herr Thumann, bleiben Sie so aufrecht – und solch ein starkes Vorbild. #Russland #Freiheit #Journalismus