WRLD

Search

#fællesskab
Alex Vanopslagh 3w

Her ser du den enkeltperson, som har støttet Ukraine mest. Det er Howard Buffett, Warren Buffets søn, som i alt har doneret 1,4 milliarder dollars - over 9 milliarder kroner! - til alverdens ting i Ukraine. Han har støttet Ukraine med landbrugsmaskiner, udstyr til at fjerne miner, doneret massive beløb til soldaterhospitalet Superhumans, betalt for genopbygning af hele bydele, broer, kraftværker, generatorer - og 642 millioner (!!!) måltider. Alt det, der foruden krudt og kugler også skal bruges for at vinde krigen og freden bagefter. Det er dybt beundringsværdigt. I min nye bog har jeg efterspurgt, at vores moderne elite lader sig inspirere mere af fortidens godgørende titaner i stedet for at putte sig bag flad og bureaukratisk CSR, ESG, og hvad de ellers kalder det. Det må man sige, at Howard Buffett er et beundringsværdigt eksempel på. Vi har nemlig brug for, at de store tager et ekstraordinært ansvar. Ikke ved, at vi brandbeskatter og gennemregulerer værdiskabelse, men gennem at fremelske stærke normer for godgørende arbejde og samfundsansvar. Vi kunne aldrig være blevet så gode og stærke samfund, hvis ikke de store følte sig kaldet til at gøre meget for fællesskabet. Og husk, at man ikke behøver at være millionær for at kunne støtte Ukraine. Man behøver såmænd bare at forstå, at frontlinjen i kampen for Vestens fremtid går direkte gennem Ukraine. Lad Howard Buffet inspirere os alle - politikere, rigmænd og alle andre. #Ukraine #HowardBuffett #Samfundsansvar

13987
Klaus Riskær Pedersen 3w

Jeg bliver mega harm over at Lars Løkke på TV efter et møde i Folketinget i dag - sige til os i befolkningen - at fordi Russerne skød en nødraket - eller hvad det var - efter en dansk militær helikopter, så havde man besluttet i dag at sende 1,8 milliard til Ukraine for at vise russerne at vi ikke lader os skræmme. Det sagde manden direkte. Altså: 1,8 mia skattekronner som en slags demonstration. Nu kan det kraftedme være nok ! Undskyld 'mit franske'. Vi har spyttet så mange kroner i det krigsprojekt i Ukraine at nu må andre komme til lommen. Og hvordan kan partier i Udenrigspolitisk nævn blive smide et så gigantisk beløb på bordet uden debat. Uden sagsbehandling i Folketinget. Uden at inddrage os der betaler disse vanvittige regninger. Man har brugt 80-85 mia på Ukraine + det man hæfter for som dansk andel af 90 milliarder € i EU tilskud (= ca. 12 mia yderligere). Og dertil alle mulige mystiske gaver der er bogført til nul. Er der ikke et eneste politisk parti i vort Folketing der spørger sig selv, om vi måske har betalt vor del af den regning. Og at vi af andre hensyn er kommet til et nyt punkt hvor alle dem der snakker - men ikke betaler - (f.eks. Frankrig) må komme til lommerne. Jeg bliver specielt harm fordi vi netop har været manipuleret af endnu et rædsomt Pressemøde med Frederiksen i Spejlsalen - med Heunicke med fine plancher og det hele - hvor vi skulle høre alverdens søforklaringer om hvad grunden er til at vores børn og unge mistrives i Skolen og bliver dummere og dummere. Mens dem der har forstand på det, ryster på hovedet over -vistnok var det kun 1 milliard - som man har givet i en slags bevilling til hele vort skole område. Og hvor dem der ved noget om det siger, at man er underfinansieret i skole systemet. Så mens jeg har fire børn i den skolesøgende alder der ikke får den bistand de skal fra fællesskabet, så har fællesskabets repræsentanter den frækhed, at ødsle 1,8milliarder væk på en eftermiddag fordi man skal give russerne en lærestreg. Det var også manipulation som alt andet fra denne rædsomme regering. Vi kan ikke tro på noget som helst der bliver sagt. Russerne er da piv ligeglade med at dumme danskere sender milliarder ned i det mest korrupte politiske regime vi har på dette kontinent. Situationen bliver misbrugt som en undskyldning for at fortsætte en dansk tilskudspolitik som er stadigt mere udfordret i andre Europæiske lande. Hele den Europæiske politiske alliance bag disse tosserier er væk og brudt sammen i løbet af 2027 når valg har ændret på det politiske grundlag i Frankrig og Polen. Og Mertz i Tyskland vel er smidt på porten af sit eget parti. Det kommer ikke til at holde Frederiksen & Rasmussen tilbage. For sker det, ligger hele deres politik i en politisk skraldespand. Derfor griber de ved enhver tænkelig lejlighed til at piske en stemning op i befolkningen. En militær helikopter fra Danmark der lægger sig på fotooptagelse over en russisk destroyer i Internationalt farvand ender pludselig med at være en eskalation uden sidestykke. Som dronerne der aldrig var der. Og invationen af Grønland der udeblev. Og en sabotage af Nordstream der blev udført af Ukrainske kommandostyrker med støtte fra MI5 og den franske efterretningstjeneste. Det bliver ved det her. Det bliver ikke kønt når vi om en håndfuld år skal nedsætte den Kommissionsdomstol der skal se på hvordan dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik blev administeret siden 2019, og de økonomiske konsekvenser det viste sig at få for holdbarehden af vort velfærdssamfund. #politik #Danmark #Ukraine

15190
nanna 3point.dk Sep 4

Samtalen breder sig. Det er godt! Det skal ikke være et Brøndby-fokus, men et fælles fokus. Hvad er det for en Superliga vi vil have og hvordan vil vi give den til vores børn? Tid til at Divisionsforeningen/klubberne kommer på banen også? https://t.co/xPHwRhPop2 #Superliga #fodbold #fællesskab

11688
Mikkel Andersson Aug 29

Hvis en elev, der lige har været efter en anden elev, kommer oprevet ind i klassen med et goddamn boldbat i hånden, ja så er det naturligvis både rimeligt, forventeligt og ansvarligt, at den voksne med ansvar for klassen fjerner vedkommende fysisk. Det helt uanset, om eleven så sparker en lærer eller ej, om end det indlysende gør det endnu mere nødvendigt. At der overhovedet er en diskussion, som voksne mennesker kan have, virker helt ærligt surrealistisk. Men det kan man tilsyneladende i Gribskov, jf. artiklen i kommentarerne, hvor læreren faktisk blev fyret. Her abonnerer man på et af venstrefløjens bimse projekter, det såkaldte "nye børnesyn", som – kort fortalt – går ud på, at børns uacceptable adfærd skyldes alt muligt andet end dem selv, fordi alle børn, med Gribskovs egne ord, "gør det bedste, de kan, ud fra deres vilkår". Men det er indlysende noget vrøvl. Masser af mennesker – og børn er nu engang mennesker – kan gøre det bedre i alle mulige sammenhænge, og at lade, som om de ikke kan, når de opfører sig groft uacceptabelt, er at svigte dem. Det er et svigt, fordi det fjerner det ansvar, som er forudsætningen for både at vokse, lære og forbedre sig og dermed blive et menneske, som andre gider omgås. At sige til et menneske, at det ikke kunne have handlet anderledes ift. et overgreb på andre, er på ekstremt dyster vis at reducere det til en automat, der ikke er andet end en spejling af sine omgivelser. En agensløs passager i sit eget liv i stedet for et rigtigt individ med værdighed og ansvar for egne handlinger og de fællesskaber, man indgår i. Hvis man har et "børnesyn", der får en lærer fyret for at handle ansvarligt, så har man et alvorligt problem. #Børneopdragelse #Skoleliv #Ansvar

12770
Mads Strange Aug 24

Siden år 2000 har Danmark kun skabt 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. 🇩🇰 62 % af dem har allerede valgt at forlade os. 🇸🇪 I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 %. 🇫🇮 I Finland er det 0 %. I 2022 og 2023 ville vi endda have haft negativ BNP-vækst, hvis det ikke havde været for medicinalindustrien. Det giver desværre god mening. For det er primært fortidens erhvervssuccesser, der opretholder Danmarks økonomi. Vores høje skattesatser og unødige bureaukrati gør nemlig, at det praktisk talt ikke længere kan betale sig at være en af dem, der bidrager mest til fællesskabet. Hvis man er en af de personer, der knokler for at skabe noget stort, kan jeg godt forstå, at man vælger at flytte ud af Danmark. Og de her driftige ildsjæle skal sgu nok klare sig - selvom det ikke burde være nødvendigt for dem at flygte til et andet land. Det er fortrinsvis alle os andre, det ender med at gå udover. Udviklingen går hurtigere, end man skulle tro. Og hvis vi ikke får vendt skuden, kommer vi alle til at blive markant fattigere. #Danmark #Økonomi #Innovation

11975
Flindt Aug 18

Den der hetz fra Brøndbyfans mod Binks skal seriøst stoppe. Hvorfor skal I altid have en eller anden i kører på? Støt dog op. #Brøndby #fodbold #fællesskab

11998
Mikkel Bjørn Aug 14

SÅ MEGET KOSTER ÈN INDVANDRER FRA DISSE LANDE Jeg har efterspurgt en beregning fra finansministeriet, der fremskriver den gennemsnitlige udgift for mellemøstlige og nordafrikanske indvandrere og efterkommere til 2026-niveau. Det er interessante tal. For nogle af de store indvandrergrupper ser regnestykket sådan ud: Somalia: Indvandrere: 180.000 kr. i netto-udgift pr. person Efterkommere: 224.000 kr. i netto-udgift pr. person Syrien: Indvandrere: 164.000 kr. i netto-udgift pr. person Efterkommere: 198.000 kr. i netto-udgift pr. person Irak: Indvandrere: 125.000 kr. i netto-udgift pr. person Efterkommere: 210.000 kr. i netto-udgift pr. person Libanon: Indvandrere: 141.000 kr. i netto-udgift pr. person Efterkommere: 189.000 kr. i netto-udgift pr. person Det er beløb PR. person. Ser man på den samlede nettoudgift for disse landegrupper, er tallene markante: Syrien: 7,2 mia. kr. Irak: 5,1 mia. kr. Libanon: 4,5 mia. kr. Tyrkiet: 4,3 mia. kr. Somalia: 4,2 mia. kr. Problemerne forsvinder ikke med tiden. Tværtimod viser opgørelsen, at MENAPT-efterkommere koster samfundet MERE, end deres forældre gjorde. Samlet set er nettoudgiften 102.000 kr. om året pr. MENAPT-indvandrer og hele 151.000 kr. pr. MENAPT-efterkommer. Samlet 33,6 milliarder kroner er penge, der kunne have gjort en mærkbar forskel andre steder i samfundet. De kunne have været brugt på flere hænder på hospitalerne, bedre folkeskoler, en værdig ældrepleje, mere hjælp til mennesker med handicap, hurtigere psykologhjælp til børn og unge eller bedre behandling i psykiatrien. Det er den politiske virkelighed bag milliardtallet: Penge, der bruges ét sted, kan ikke samtidig bruges på de velfærdsområder, hvor mange danskere oplever, at der mangler ressourcer. Det her er endnu en grund til, at Dansk Folkeparti kræver et grundlæggende opgør med den førte udlændingepolitik. Danmark skal ikke acceptere, at fejlslagen udlændingepolitik år efter år sender milliardregninger videre til fællesskabet. Er du enig - så hjælp med at dele tallene, så de kan komme bredere ud. #Indvandring #Økonomi #Danmark

14956
Eva Selsing Aug 1

Kan man være borgerlig og feminist? Nej. Det kan man ikke. Feminisme er venstreorienteret identitetspolitik, som er skåret over en marxistisk skabelon, hvor man har en kategori af undertrykkere - altså mænd - og en kategori af undertrykte - altså kvinder. Så nej. Feminisme hører ikke til i borgerligheden, som handler om at drage omsorg for den borgerlige orden, derunder de to køns forskellighed. Men også ægteskabet, beskyttelse af børnene, forpligtelsen overfor fællesskabet, og selvopofrelsen som ér moderskabets og det feminines essens. Når feminisme er krøbet ind i den liberale borgerlighed, så skyldes det, at liberalismen grundlæggende er progressiv, og at kun den del af liberalismen, der anerkender konservatismens primat, hører til på højre side af den politiske akse. #feminisme #borgerlighed #politiskdebat

13470
Mads Strange Aug 1

“Har man sit eget CVR-nummer, skyldes det vel, at man gerne vil lave skattesvindel!”. For nyligt talte jeg med en iværksætter, der havde fået smadret sit liv af det danske skattevæsen. I hans dialog med skatteforvaltningen havde de ansatte talt åbenhjertigt om, at de betragtede selvstændige som nogen, der bevidst forsøger at snyde i skat - for ellers ville de jo bare være blevet lønmodtagere! Og de her ansatte havde skam både været flinke og høflige. Men deres ideologiske udgangspunkt om, at selvstændige er nogen, der gerne vil snyde fællesskabet, giver indtryk af en pilrådden kultur hos SKAT. Og ja, det her er selvfølgelig bare ét anekdotisk vidnesbyrd. Men når det konstant pibler frem med historier om, at SKAT’s ansatte smadrer almindelige menneskers liv med fejlagtige og ulovlige vurderinger, har jeg ikke svært ved at tro på det. Det er et vidunder, at der stadig er nogle få mennesker, der gider løbe en kæmpe personlig risiko, arbejde hårdere end langt de fleste og bidrage uforholdsmæssigt meget til fællesskabet, ved at stifte virksomhed. Men udviklingen går den forkerte vej - og tallene taler sit tydelige sprog. Siden år 2000 har Danmark kun skabt sølle 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. Hele 62 % (!) af dem har allerede valgt at forlade os. I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 pct., og i Finland er det 0 pct. For det kan praktisk talt ikke længere betale sig at være et af de individer, der bidrager suverænt mest til samfundet og knokler for at skabe noget stort. Hvis vi ikke får taget et alvorligt opgør med Danmarks erhvervsfjendtlige kurs, kommer vi allesammen til at blive fattigere. #Skattesvindel #Erhvervsliv #Selvstændige

12643
TV2 ØSTJYLLAND Jul 30

Morten Erichsen, nyní známý jako Andrew, překonal své bývalé problémy se závislostí na drogách a alkoholu díky sportovnímu společenství Recovery Bulls, které mu poskytlo podporu a pocit sounáležitosti, čímž se mu podařilo stát se zodpovědným otcem. #RecoveryBulls #stofmisbrug #fællesskab

www.tv2ostjylland.dk
Morten tog i skole påvirket - et opslag fik ham til at skifte navn og liv
15958
Ulrik Von Lichtenstein Jul 17

Wow - alt det bedste til Vallys! Og lade ham være en påmindelse til os alle om, at uanset hvornår i livet man støder på Brøndbyernes IF - så er det aldrig for sent til at blive en af os! En gang Brøndby - Altid #Brøndby 💛💙 #Brøndby #fodbold #fællesskab

11973
Caspar Stefani Jul 4

Se hvordan det “grønne byrum” bare bugner med mennesker her midt på dagen. Godt vi fik lukket den hovedfærdselsåre midt i byen. Man kan næsten ikke komme til for alle de mennesker. Det siger meget at selv træerne allerede er døde. Tak Enhedslisten ❤️ https://t.co/PLzDt9TTue #byliv #grønneområder #fællesskab

12595
Alex Vanopslagh Jul 4

Tillykke med de 250, Amerika!   D. 4. juli 1776 erklærede britiske bosættere i Nordamerika for verden, at de slog sig sammen for at forsvare deres ret til frihed og selvstyre. De skrev i deres uafhængighedserklæring for Amerikas Forenede Stater, at de anså det for indlysende, at alle mennesker er skabt lige og derfor blandt andet har en ufravigelig ret til liv, frihed og retten til at forfølge sin egen lykke.   250 år er det nu blevet til. Siden da har USA reddet det frie Europa ikke bare én, men tre gange. I dag er USA ubetinget verdens stærkeste supermagt og har været det i hele mit liv, hvor amerikanske idéer og kultur har flydt i en lind strøm til resten af verden. Og givet os i Europa hjælp, mod og styrke til at stå imod fjenderne af frihed og folkestyre.   USA har inspireret millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker over hele verden. Ikke uden fejl, fejltagelser og forbrydelser undervejs, men med en overordnet retning på vej mod bedre, friere og mere næstekærlige samfund.   Men vi fejrer desværre denne 4. juli i skyggen af et USA, der på afgørende punkter svækker sig selv og vores fælles sag.   En bølle inspirerer ingen. Korruption inspirerer ingen. Magtfordrejning inspirerer ingen. Dag for dag bliver lyset fra Amerika svagere. Og jeg frygter desværre, at vi ikke har set det værste endnu.   Men håb er der heldigvis altid. For tiden ser vi en skøn forbrødring, imens massevis af europæiske fodboldfans under VM morer sig og oplever Amerika i øjenhøjde med amerikanerne - helt uden om nyheder og SoMe-skyttegravskrig. Vesten er trængt, men ikke ødelagt.   Jeg har et billede af Ronald Reagan stående på mit kontor. Få kunne som ham tale om det meningsfulde i livet i frihed og den værdighed og de muligheder, som lå i et frit samfund. Og få kunne tale så klart om den ondskab, der er alternativet til frihed, værdighed og muligheder.   På Reagans tid kom truslen mod frihed særligt udefra - og selvom vi i mellemtiden har lagt Sovjetunionen i graven, truer dens russiske zombie os stadig. Sammen med det kommunistiske Kina og islamismens mørke kræfter, der også marcherer i vores egne gader.   Men modsat dengang er der også en stor trussel mod friheden indefra. Af egoistiske, smålige fællesskaber, der river og flår i vores frie samfunds store fællesskab. Det gælder i særdeleshed i USA, men også i resten af Vesten. Og desværre ser det ud til, at det i USA mere og mere bliver en kamp om magten mellem disse smålige fællesskaber, som vil præge deres politiske kurs.   Det påhviler alle os, der elsker friheden, at stå fast på den, selv når den bliver svær, og de autoritære impulser melder sig. Og netop fordi, det virker til at have lange udsigter med en ny Reagan i Det Hvide Hus, må Reagan i stedet inspirere os alle.   Lad friheden blomstre og sprække den beton, som andre hele tiden forsøger at overdække den med. Uanset om betonen kommer fra MAGA-entreprenører, fra venstreradikale offerideologier, en vildtvoksende systemstat, fra tyranniske islamister eller andre fremmede, frihedsfjendtlige regimer.   Så tillykke med 250, Amerika. Og tak for alt det, I har givet jer selv og resten af verden.  Nu er det på tide, at vi alle sammen lægger os i selen for, at vi får 250 år mere i samme ånd - på begge sider af Atlanterhavet.   PS. Billedet er gammelt, og jeg har ikke shorts på, når jeg er på arbejde 😊 #USA #Frihed #Demokrati

11763
Hans T. Nielsen Jun 30

Fremragende kronik, der tegner konturerne af en optimistisk, radikal konservatisme. Danmark er en nation af søfarere, der modigt udforskede verden – om det var vikinger, Vitus Bering eller Mærsk Mc-Kinney Møller. Selvfølgelig kan vi også i dag mere end blot forsvare vores territorie – vi kan erobre verden og drømme “om æstetiske bygninger. Smukkere byer. Rigere mennesker. Stærkere fællesskaber. Ny teknologi.” som Mitchel skriver. Der er sket bemærkelsesværdigt meget på få år. For ti år siden var Vesten på et nærmest selvdestruktivt, opgivende spor, præget af krisesnak, degrowth, en art moralsk bodsgang gennem betalinger til "det globale syd" og en resignation over for bl.a. grotesk migrantkriminalitet. I dag spirer der i flere vestlige lande en ny erkendelse af, hvem vi er, og hvorfor netop Vesten skabte historiens mest succesfulde civilisation. Kontrasten i dette mindset-skift illustreres meget godt af forskellen mellem den progressive liberale Bill Gates og den konservative Elon Musk. For ti år siden blev Bill Gates hyldet for at promovere teknologi, der kunne omdanne afføring og urin til drikkevand – hvilken lys fremtid at kunne se frem til! Nu kunne vi endelig se frem til at drikke spildevand! Heroverfor står Elon Musk som eksponent for en helt anden ambition med ytringsfrihed, rumraketter og selvkørende biler. #Konservatisme #Optimisme #Teknologi

12603
Cyrus Razavi Jun 26

Det er nu et år siden, vi flyttede hjem til Danmark. Jeg har aktivt deltaget i den politiske debat, og én påstand bliver gentaget så ofte, at den efterhånden behandles som en sandhed: »Tonen i debatten skaber modvilje mod minoriteter.« »Den politiske retorik skaber mere racisme i samfundet.« Men jeg må stille et helt enkelt spørgsmål: Hvor er den? Min oplevelse er naturligvis personlig, men jeg kan ikke genkende fortællingen ude i virkeligheden. Mine børn er blevet budt varmt velkommen af klassekammerater og sportshold. De er blevet inviteret ind i fællesskabet, ikke holdt udenfor. Når forældrene mødes til arrangementer, er stemningen hyggelig, åben og helt almindelig. Det er Danmark, som vi oplever det. Jeg kan heller ikke genkende fortællingen i gadebilledet. Jeg går ikke altid glatbarberet rundt i jakkesæt. Nogle dage ligner jeg præcis den type mand, som ifølge venstrefløjen og islamisterne burde blive mødt med mistro, frygt og fordomme. Men det gør jeg ikke. Jeg bevæger mig hver dag blandt mennesker i København, på gaden, i metroen, ved kassen, på restauranter og til forretningsmøder. Jeg ser mennesker med forskellig hudfarve, religion og baggrund leve deres liv side om side. Jeg ser høflighed, hjælpsomhed, små samtaler og almindelige menneskelige møder. Jeg ser ikke det racistiske samfund, vi konstant får beskrevet. Det betyder selvfølgelig ikke, at racisme aldrig forekommer. Idioter findes i alle samfund. Men enkelte mennesker med rådne holdninger gør ikke Danmark til et gennemracistisk land. Alligevel bliver fortællingen brugt som et skjold, hver gang nogen vil tale om kriminalitet, social kontrol, parallelsamfund, islamisme eller mislykket integration. Kritik bliver kaldt had. Ubehagelige fakta bliver kaldt racisme. Tavshed bliver fremstillet som anstændighed. Men et samfund bliver ikke mere racistisk af at tale ærligt om sine problemer. Det bliver mere splittet, når sandheden ikke længere må siges. Problemer vokser ikke, fordi vi taler om dem. De vokser, når vi nægter at se dem. #dkpol #dkmedier #Danmark #Politik #Racisme

12612
Steffen Larsen Jun 25

I 6 måneder afviste regeringen at svare på mine helt rimelige spørgsmål om droner og hybridkrig, som regeringens ministre - herunder Statsministeren og Justitsministeren - erklærede under stor fanfare. Så kom valget og spørgsmålene blev smidt væk. Mit mest centrale og fuldstændigt simple spørgsmål var: om der var nogen myndigheder der kunne bekræfte at der var droner over kritisk infrastruktur i de dage. Det nægtede man at svare på, jeg rykkede Peter Hummelgaard for svar i 6 måneder, klagede til Folketingets formand og klagede i fællesskab med hele oppositionen over det manglende svar. Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men da det her løb af stablen i dagene omkring den første drone blev spottet, der var der ministre der igen og igen ikke kunne bekræfte noget som helst, men alligevel talte en storm op. Vi var under angreb lød det, men ingen kunne bekræfte at vi var under angreb. Vi kan jo ikke være under angreb, hvis ingen kan bekræfte at vi er under angreb. Det var derfor jeg allerede imens de indkaldte til flere og flere panikskabende pressemøder, at jeg spurgte: "hvad fanden foregår der?" Nu kan jeg så forstå på Københavns Politi, at de ikke på nogen måde kan påvise droneaktivitet i og omkring lufthavnen. Der er ingen billeder eller andre beviser for dronerne, der er mennesker der mener at have set droner, men det mener politiet ikke er det de her vidner har set. Alt i alt, så viser det her præcist, hvorfor panik handlinger, som når regeringen holder pressemøde på pressemøde hvor de pisker en stemning op, den skaber netop bare mere panik og pludseligt så alle droner. Men ak, i en tid med mobilkameraer i 4K i næsten alles lommer er der nul droner der er blevet filmet. Der er kameraer der filmer omkring Københavns Lufthavn, inklusive himmelen, de har ikke set droner. Der er overvågning omkring militærets faciliteter, de har heller ikke filmet droner. Men der viste sig at være rutefly på vej til Norge, der blev beskudt, et skolefly blev taget for at være en drone i Kastrup og fugle og insekter blev også mistænkt for at være droner af den oppiskede civilbefolkning. Jeg kan ikke sige andet end, at de politikere der skyndte sig ud for at kapitalisere på dronekrisen, de er til grin. At de centrale embedsmænd i Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet der var med på at piske en storm op uden at man havde et eneste bevis, men kun et øjenvidne som politiet endte med at slå komplet tvivl om, de er ikke værdige til at tage sig af vores nations sikkerhed. For de mener at frygt og det at handle i affekt var godt. Ligesom de gjorde med FE-sagen og med Covid-19 hvor Barbara Bertelsen netop skrev til Justitsministeriet og Fødevareministeriet at folk ikke var bange nok, der skulle mere frygt til. For man skulle have folk til at makke ret, det var kernen i det man havde gang i. Det handlede ikke om sikkerhed, det handlede helt simpelt om kontrol og at udnytte frygten politisk. Men hør nu her, hvis omstændighederne ikke er der, til at folk skal makke ret, så er der ingen grund til at skabe kunstig frygt. Det her, det har været en stor øvelse, igen, i at så tvivl om man kan have tillid til vores myndigheder. Det er så skadeligt. Historien om "Drengen der råbte ulv", kan omdøbes til "Ministeren der råbte drone". Der skal, hvis vores presse er opgaven voksen, bedes om aktindsigt i alt den korrespondance der har været imellem ministerierne og myndighederne i de her sager. For det stinker, at vi her 9 måneder senere intet har. Intet. Andet end ordet "attribueringsøvelse". #dkpol #drone #politik #sikkerhed

12970
Mette Abildgaard Jun 21

Det her opslag fra det nyvalgte folketingsmedl @AllanFeldt_ fra Dansk Folkeparti giver mig simpelthen så ondt i maven. Han har sidenhen slettet sit opslag. Mon ikke nogen trods alt har bedt ham om det? Det han skriver er jo rablende vanvittigt. Tænk at udskamme det, der virker til at være en tilfældig, uskyldig pædagog, han har passeret på sin vej. Hvad er det, han som politiker legitimerer med sådan et opslag? At vi sviner hver en tilfældig laborant vi møder på sygehuset som bærer tørklæde og “passer sit arbejde”, eller hver en medarbejder i hjemmeplejen, der har tørklæde på, mens vedkommende “passer” vores ældre? Det er helt, helt urimeligt. Tak til Abir og de andre pædagoger med tørklæde, som de seneste syv år har har passet mine tre børn i vuggestue, børnehave og SFO. De har givet dem omsorg og kram, trøstet når de faldt og slog sig. De har lært dem om fællesskaber og danske værdier. Deltaget i stuens julefrokost. Der har ikke været en finger at sætte på deres arbejde. Deres tørklæde har spillet nul og niks rolle. Og hey Allan, burde vi ikke glæde os over de indvandrerkvinder der faktisk tager et arbejde, frem for at svine dem til? For både du og jeg ved, at de desværre er underrepræsenteret som gruppe på arbejdsmarkedet. Jeg går ind for en hård og konsekvent udlændingepolitik. Men jeg bliver rasende over sådan et opslag her! Både som politiker og mor. Jeg har sat et 🇩🇰 foran pædagogen på billedet herunder. Hun fortjener ikke at risikere at blive genkendt og genstand for offentligt debat, når hun ikke har bedt om det. Og hey, ja - hun har en telefon i hånden. Rigtigt. Måske hun er ved at registrere på Aula, ringe et sygt barn hjem eller styrer musikken på legepladsens højtaler. Vi behøver ikke altid tro det værste om folk, heller ikke selv om de er muslimer… #Politik #Danmark #Diversitet

12263
Malte Larsen Jun 15

Valdemarsdag bør gøres til Danmarks nationaldag!🇩🇰 I dag den 15. juni er Valdemarsdag. Dagen, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen over Estland i 1219 under Valdemar Sejr. Et af de stærkeste symboler, vi overhovedet har på dansk historie og fællesskab. Jeg mener, at Valdemarsdag bør gøres til nationaldag. Det er nemlig ærgerligt, at vi stadig ikke har en officiel nationaldag - og Valdemarsdag vil være den helt oplagte dag at gøre det på. Se bare på Norge. Der samler 17. maj folket på tværs af politik, social baggrund, by og land. Det er en dag, hvor man fejrer det, man har til fælles – uden at det bliver politisk eller splittende. Bare ren glæde og fællesskab. Hvorfor ikke lade Valdemarsdag blive vores version? En dag, hvor vi kan samles om flaget, vores fælles historie og alt det, der binder os sammen som danskere. Uden store armbevægelser og politiske uenigheder, men med stolthed og glæde. Det fortjener vi. Lad os gøre Valdemarsdag til Danmarks nationaldag. God Valdemarsdag til jer alle! 🇩🇰 #Valdemarsdag #Danmark #Nationaldag

13228