Search

Noa Redington criticized that the public had not been provided with the entire student funding proposal and described it as far too clever. He asked how trust in politicians could be maintained and whether the politicians themselves were even concerned about that question. #dkpol https://t.co/LURZB3odPE #SU #politik #tillid (translated)

Rikke Sten asked when the Danes would be shown greater trust and when there would be less interference in their lives. She thanked Alex Vanopslagh and encouraged the fight for freedom from political control, overregulation, prohibitions, bureaucracy, and petty details. https://t.co/quhaZCgILz #frihed #politiskstyring #danskere (translated)

Magnus Barsøe criticized that the 31-year-old Nkumba Ludovic Tshiembe had supposedly received one year in prison for killing a family man. He wrote that Tshiembe had previously been convicted of rape and attempted murder, and called the sentence, as well as a one-year nightlife ban, insufficient. Barsøe called for minimum sentences inspired by the USA, although he did not advocate for the American legal system. He believed that greater alignment between the court’s sentences and the public’s wishes was necessary to maintain trust in the rule of law, and that the current gap harmed democracy and was deeply unfair to the victims of crime. #retsstat #strafferet #retfærdighed (translated)

Morten Messerschmidt wrote that the blue bloc stood united in rejecting Henrik Frandsen as a candidate for the position of Speaker of the Folketing. After the Alternative also stated that the party would reject him, it was, according to Messerschmidt, the government majority along with the Red-Green Alliance that determined the outcome of today's meeting. He criticized the Red-Green Alliance for overlooking what had recently come to light about Frandsen and called it a sign that the party had become conformist. Messerschmidt wrote that for him, the issue concerned the institution of the Folketing and not Frandsen as a person. He believed that the position of Speaker required parliamentary experience and authority, and that the Speaker should safeguard the independence of the Folketing from the government. Messerschmidt also wrote that, in his assessment, Frandsen would not become the trusted man of the Folketing, but was primarily Lars Løkke Rasmussen's man. This strengthened his belief, according to the post, that it was the right decision to make himself available for the Presidium of the Folketing. He added that the Danish People's Party would ensure the greatest possible resistance to what he described as the government's overreach leading up to the next parliamentary election. #Folketinget #politik #Demokrati (translated)

Det er så mådeligt provokerende at se socialdemokraterne kaste sig frådende over @MadsStrange_, når de selv har bagagen fuld af lyve-bæ og fikumdik! Men sossernes hykleriske helligfranseri bør ikke fjerne fokus fra, at det er et kæmpe problem, når magtfulde politikere siger noget vrøvl eller lyver. UANSET OM DET ER EN SOCIALDEMOKRAT ELLER EN LA’ER, DER GØR DET! Jeg magter næsten ikke længere, hvordan det her vidunderlige lille land drives og hvor stærkt faldende tillid vi efterhånden (med rette!) har til regeringen, Folketinget og myndighederne. Så meget sejler. Så meget fikumdik, ser vi. Så mange ikke-svar, mørklægninger, usandheder, fordrejninger, overdrivelser og underdrivelser. Så mange “jeg kommer ikke til at gå ind i…” og så mange kammerater, der beskytter andre kammerater og så mange “ups, det gik lige for stærkt”. Vi har kratéme brug for at genoprette tilliden i det her land!! Vi har brug for redelighed og omhu - både i regeringen, i hele Folketinget og bredt hos myndighederne. Og hvis ikke de selv vil stille de krav til hinanden, så må vi andre altså tage os sammen og kræve det! Det nytter ikke noget at fortsætte den selvdestruktive vej, hvor man nægter at feje for sin egen, fordi man har travlt med at kaste skidt efter de andre. Så fortsætter palaveret jo bare. Ingen socialdemokrat burde have kastet sten fra sit glashus mod Strange i dag. Samtidig…. Min respekt for - og tillid til - @LiberalAlliance og @MadsStrange_ ville have været styrket i dag, hvis de havde holdt den her sag på egen banehalvdel og taget ansvar for at rette op. Så er det sagt😅 #politik #tillid #hykleri

Henrik Frandsen MÅ IKKE blive Folketingets formand! Nu må det simpelthen stoppe - det med hele tiden at rykke grænserne for acceptabel politisk uredelighed! Det er misbrug af vores demokratiske tillidskapital. Og et demokrati lever ikke kun af valg. Det lever af tillid! Folketingets formand bestrider et af landets fornemste og vigtigste embeder. Det er vores vogter af det parlamentariske demokrati! Derfor skal man være redelig og ordentlig. Værdig. Det er Henrik Frandsen ikke. Han er sikkert kæmpe flink og rar og en dygtig politiker. Men der er fikumdik i bagagen. Og det bør være tilstrækkeligt for Folketinget til at vælge ham fra. Særligt i en tid med enorm tillidskrise. Vi har absolut ikke brug for endnu mindre tillid til landets ledelse! #demokrati #tillid #politiskredelighed

Danskerne er til grin for deres egne penge – og får et arrogant svar 🫤🙄 Pensionskassen ATP står med endnu en møgsag om nepotisme og groteske bonusser. Denne gang handler det om en slags intern kapitalfond, hvor en lille gruppe ansatte får del i en bonusordning på knap 890 millioner kroner (!!). Det har dygtige journalister på Finans gravet frem. Jeg er så træt af pensionsmonopolet ATP: De er elendige til at tjene penge, og de forgylder hinanden med enorme bonusser, som de tilmed prøver at skjule. I over tyve år har bonusordningen stået i regnskabet, men i 2025 fjernede ATP pludselig oplysningerne. Da kritikken haglede ned, puttede man tallene tilbage. Men man ændrede dog ordet “bonusmekanisme” til “aflønningsmekanisme”. Det lød åbenbart mere spiseligt. 🙄 I et andet eksempel afviste ATP, at der overhoved fandtes “kontante bonusordninger” for disse medarbejdere. Det viste sig at være juridisk ordkløveri: Bonusordningen fandtes, den blev bare ikke udbetalt kontant. Tænk at man kan svare så uærligt. De lyver os nærmest direkte op i ansigtet. Vi taler jo om et monopol, som vi alle er tvunget til at betale til. Vi kan ikke bare tage vores penge og gå. Det er virkelig uforskammet. Er ATP så gode til at tjene penge? Nej. De seneste ti år har ATP klaret sig dårligere end et bredt aktieindeks, der bare følger verdensmarkedet. 11,2 procent årligt i afkast mod ATP’s 10,3 procent. Man kan bruge andre benchmark og andre år som udgangspunkt, men der er ingen måde, hvorpå ATP's afkast i forhold til den gigantiske risiko, man tager, ser overbevisende ud. Og dårlige eller middelmådige afkast bliver over tid til milliarder i færre pensionskroner til danskerne. 📉 Har de ansatte brug for bonusser? Næppe. Ledelsen går ikke til sulteløn. Topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup tjener henholdsvis 650.000 og 433.000 kroner - om måneden!! Præstegaard fik faktisk en årlig lønforhøjelse på 400.000 sidste år og Svenstrup fik 200.000 ekstra. Man bliver simpelthen så træt. Omkring 400.000 folkepensionister har kun ATP ud over folkepensionen, og de og alle andre danskere fortjener bedre. Vores surt opsparede penge skal ikke ædes op overbetalte spekulanttyper, der ikke engang er gode til deres job. Jeg vil kæmpe for en ATP-reform, som danskerne har fortjent: 1. Tryghed. Alle, der har opsparet og får udbetalt pension i dag, fortsætter som hidtil. 2. Opgør med monopolet. Vi skal have en obligatorisk pensionsopsparing, men danskerne skal kunne vælge ATP fra. 3. Riv ATP-loven itu. Drop interne kapitalfonde, bonusfest og alt mulige regler og puljer, som ingen kan gennemskue. ATP skal investere i billige indeksfonde og en lille portion obligationer. 4. Ny ledelse. Gentagne tillidsbrud og dårlige resultater bør koste jobbet. Lyt til det seneste afsnit af podcasten Børsen Brænder, hvor vi taler videre om ATP 🔥 Kh Magnus 🌹 #ATP #Pensionsreform #Danmark

I 16 år har et irakisk eksægtepar svindlet både danske og svenske myndigheder. Mens de boede og havde permanent ophold i Danmark, søgte kvinden asyl i Sverige under falsk navn og på et falsk grundlag. Hun fik asyl, manden blev familiesammenført med hende, og senere fik de begge svensk statsborgerskab og adgang til svenske sociale ydelser. Forklaringen? Jo, kvinden fortæller, at hun "vidste ikke, at det var ulovligt". Men helt ærligt: Hvis man kan finde ud af at søge asyl under falsk navn og fortælle myndighederne, at man kommer direkte fra Irak, selvom man bor i Slagelse, kan man nok også regne ud, at man ikke må hæve sociale ydelser i begge lande. Den slags kyniske bedrageri er tyveri fra skatteborgerne. Pengene kunne være blevet brugt på mennesker med et reelt behov - eller være blevet hos dem, der har tjent dem. Sagen afslører alvorlige huller i både identitetskontrollen og samarbejdet mellem de europæiske myndigheder. Det er derfor Liberal Alliance vil have et asylstop og, at dømte kriminelle udlændinge langt lettere skal kunne udvises. LA kræver nu sammen med de øvrige blå partier, at regeringen undersøger, hvor udbredt denne form for svindel er, og sikrer, at sagen får konsekvenser. For selvfølgelig skal Danmark ikke være hæveautomat for mennesker, der kynisk kvitterer for tillid og næstekærlighed med bedrageri. #asyl #bedrageri #skatteyder

Jeg kender en slave i Danmark. Ikke en slave fra 1800-tallet. Men en ung kvinde, som i mere end 20 år har levet som slave i Danmark. Det lyder så vanvittigt, at man næsten ikke kan tro på det. I mere end to år har jeg været optaget af noget, som jeg ikke har kunnet tale med så mange om. Jeg kender nemlig en ung kvinde, som det meste af hendes liv har levet som en slave her i Danmark. I morgen udkommer bogen Aisha Rebel – Kvinde i en klan. En dokumenteret fortælling om at leve som slave i Danmark i 00’erne, 10’erne og 20’erne. Aisha – som ikke er hendes rigtige navn – ringede til mig fra sit skjul efter min tale om “den tredje erkendelse”. Siden har vi været i tæt kontakt. Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig har mødt et vildere menneske end hende. Aisha fortæller om et rigtigt liv som arabisk-islamisk slave i Danmark. Om at få brændt sin tunge med en ske. Om jævnlig tortur udført af alle mændene omkring hende. Om en lang række voldtægter, som begyndte på hendes bryllupsnat. Om at lægge sig på knæ og vaske fødderne på sin far, brødre, ægtemand og svigerfar. Om, hvordan piger og kvinder forsvinder ud af det blå, uden at nogen opdager det. Om at skulle slå blikket ned, spise i køkkenet, gå tildækket og holde sin mund. Om velfærdsstatens svigt og tro på løgn, bedrag og udnyttelse af vores tillidskultur. Om, hvad der bliver sagt i arabiske friskoler, moskéer og boligområder, når tilsyn og myndigheder kigger den anden vej. Aisha kan ikke vise sig selv frem offentligt for mændene i hendes miljø her i Danmark vil dræbe hende. Og ja, det er dokumenteret. Det er også derfor, denne fortælling kan få svært ved at komme ud. Aisha kan ikke stille op på forsiden af aviser og magasiner. Hun kan ikke gå i studiet. Hun kan ikke fortælle sin historie fra en scene. Hun kan ikke stå frem med sit eget ansigt. Derfor har hun brug for dig. Del opslaget her. Fortæl andre om bogen. Få Aishas stemme og fortælling ud at leve. Jeg har aldrig læst noget lignende om et levet liv i Danmark, som ikke har været skønlitteratur. Det her bør alle læse. Så jeg beder dig om at hjælpe her. For Aisha og hendes datters skyld. Gør dem den tjeneste. Jeg har også haft mulighed for at føre en 45 minutter lang eksklusiv samtale med Aisha. Den kan findes på YouTube fra i morgen kl. 07:00. Alt det her kommer til at få politiske konsekvenser! Det fortæller jeg snart meget mere om. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #slaveri #kvinder #Danmark

Da jeg var i @radio4dk om Bushra Hanifs (@Mobbiii) plagiat, lagde jeg op til, at hendes samarbejdspartnere var nødt til at forholde sig til det. Jeg nævnte konkret, at den ærespris, hun har fået af Exitcirklen, burde trækkes tilbage. Det er nu sket. Det kunne ikke være anderledes i min optik. Det, man skal forstå om den her plagiatsag, er, at Hanif ikke blot har plagieret gengivelser af noget teori. Hun har også plagieret dele af et møde med en af sine 10 informanter. Ved at gøre dette har hun undermineret alt i sin ph.d.-afhandling. For hvordan skal man som praktiker, forsker eller almindelig læser kunne have tillid til Hanifs konklusioner, når hun har opdigtet ting omkring en af de informanter, som hun har baseret sine konklusioner på? Det er i det lys, man skal se sagen. Ikke mindst fordi Hanif har brugt sine konklusioner til at uddanne personale på krisecentre, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer – til mulig skade for de voldsramte kvinder, det handler om. #plagiat #forskning #etikk

En lydoptagelse af et svindelforsøg mod Steen Hvid Andersen afslører, hvordan en dygtig svindler manipulerer gennem skabt frygt og tillid, hvilket illustrerer den stigende professionalisme blandt svindlere og den psykiske belastning, ofrene kan opleve, selv efter at de undgår økonomisk tab. #svindel #økonomiskkriminalitet #sikkerhed

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

I dag er de fleste andre partier ude med riven efter Morten Messerschmidt, fordi han har givet en uskyldig rundvisning på Christiansborg til en person, som tilsyneladende har nogle “pro-russiske” sympatier - hvilket Morten ikke var bevidst om. Det er tydeligvis en organiseret smædekampagne, som udstiller de andre partiers desperation, hykleri og dobbeltmorale. Lad os derfor gennemgå dele af synderegisteret hos disse opportunistiske partier og politikere, som i dag kritiserer Morten. Enhedslisten: har sendt danske skattekroner til palæstinensiske terrorister. Derudover har folketingsmedlem, Christian Juhl, mødtes med medlemmer af en islamistisk terrororganisation på Christiansborg. SF: ledende folketingsmedlem, Karsten Hønge, har rejst til det islamiske diktatur, Saubi-Arabien, og mødtes med styrets repræsentanter. Et despotisk islamist-styre, som henretter journalister og undertrykker befolkningen på groveste vis. Radikale Venstre: vice-borgmester har fyret en medarbejder på et bosted for at stege bacon. Folketingsmedlem, Magnus Georg Jensen, har desuden brugt valgkampen på at fraternisere med radikaliserede islamister i den notoriske islamist-moske på Rovsinggade i København for at tiltrække muslimske stemmer. Socialdemokratiet: flere lokalpolitikere har tråde til Erdogan. Partiets nuværende udlændingeminister, Morten Bodskøv, har brugt en valgkamp på at deltage i et islamisk koran-møde med kønsopdeling. Moderaterne: Lars Løkke har hygget sig og drukket øl med Vladimir Putin - og efterfølgende tilkendegivet, at han bestemt ikke fortryder sin “putin-venlige” periode. Har samtidig indskrænket danskernes ytringsfrihed for at please islamistiske diktaturstater. Venstre: adskillige fremtrædende folkevalgte politikere har haft økonomiske interesser i Rusland eller deltaget i pro-russiske påvirkningsfora. Konservative: medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, har tjent penge på at sælge Ecco-sko i Rusland efter Ruslands krig mod Ukraine. Som I kan se: de partier, som i dag anklager DF og Morten for at være “Pro-russisk”, alene fordi han gav en rundvisning til en person - de har alle markant mere problematiske sager i bagagen. Det er partier, hvis folkevalgte politikere fraterniserer med radikaliserede islamister, har hygget sig med Vladimir Putin eller deltager i pro-russiske påvirkningsfora. De prøver nu at moralisere og skælde Morten ud, fordi han gav en rundvisning på Borgen. Det er klart os tydeligt, hvorfor de gør det: de er dybt desperate. Fordi de kan se, at Dansk Folkeparti har vind i sejlene. Og nu ser de endelig deres mulighed for at få ram på os. Så lad os kalde det, hvad det er: en usaglig smædekampagne, som udstiller de andre partiers egen dobbeltmorale og de problematiske sager, partierne har i deres egen baggage. Når det kommer til at varetage Danmark og danskernes interesser over for udenlandske despoter og interessenter, så har jeg en million gange større tillid til Morten Messerschmidt, end jeg har til folk som Lars Løkke, politikere fra Radikale Venstre og Enhedslisten mv., som render rundt og hygger sig med islamister. Har du det på samme måde? Så giv et 👍🏻 - og lad os vise vores støtte til Morten!🇩🇰 #politik #Danmark #dobbeltmorale

Tømningen af de offentlige kasser fortsætter på bostedsområdet! Den første sag, som en kommende borgerlig regering bør kaste sig over, er at lave et fuldt gennemsyn af alt, der relaterer sig til bostedsområdet. Det vælter frem med sager, hvor ganske små bosteder (det seneste eksempel er et bosted med syv unge) udbetaler millioner til direktører, ægtefæller, fætre, kusiner og alt muligt andet godt. Jeg tør godt kalde en spade for en spade. Dette er åbenlys svindel med offentlige midler og rejser en række spørgsmål. 1) Hvis et bosted med syv unge kan aflønne en stribe familiemedlemmer, som end ikke rent faktisk er ansat på stedet, og stadig have midler til aflønning af det faktiske personale, betaler vi så ikke alt for meget for de tilbud? 2) Der er en helt åbenlys bias i retning af stiftere med anden etnisk baggrund, og som set i andre lande kan man ikke længere leve med et relativt lempeligt tilsyns- og kontrolregime, når folk fra andre kulturer får adgang til de offentlige kasser på den måde. De kommer fra en kultur, hvor det er almindeligt (og på mange måder forståeligt) at rage til sig, når man får chancen, da tilliden til systemet er ikke-eksisterende. Velfærdsstaten er stille og roligt i gang med at smuldre på grund af de ovenstående tendenser, og hvis der ikke bliver ryddet gevaldigt op, forsvinder lysten til også at finansiere den via skatten. #Velfærd #OffentligeMidler #Bostedsområdet

Vi nærmer os. Daglige kniv stikkerier, noget man ellers ikke er vandt til i et fredeligt homogent samfund med høj tillid. Men her vi nu i 2026, menapt importen viser sine konsekvenser og sin destruktive side, og vi nærmer os engelske/svenske tilstande i dk. https://t.co/kWdvW51c3G #Danmark #Vold #Samfund

TV2 glemmer behændigt at nævne, at offeret er erklæret hjernedød og det dermed er drab. Ligeledes nævner de ikke gerningsmandens etnicitet, selvom billeder er delt offentligt. De informationer finder man kun på X og lign. Hvem har efterhånden tillid til massemedierne? #dkmedier https://t.co/XNkDlDfwz2 #dkpoli #medier #retfærdighed