Search

Noa Redington criticized that the public had not been provided with the entire student funding proposal and described it as far too clever. He asked how trust in politicians could be maintained and whether the politicians themselves were even concerned about that question. #dkpol https://t.co/LURZB3odPE #SU #politik #tillid (translated)

Danmarks Radio har nu forholdt sig til min kritik af den tendentiøse dækning af Socialdemokratiets årsmøde sidste weekend. Det sker i Berlingske, hvor jeg har en klumme, og DR har en replik. Lørdag den 12. september var tophistorien på tværs af DRs platforme, at "lokale S-formænd landet over trodser partilinjen i betændt udlændinge-spørgsmål". Vi måtte forstå på DRs politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø, at det socialdemokratiske bagland nu gik hårdt til angreb på partitoppen, fordi denne ikke vil tildele flere statsborgerskaber, før man har set på en screening af ansøgerne for antidemokratiske holdninger. DR piskede derfor en stemning op om en "uro" om statsborgerskab, der forventedes at komme til at fylde på årsmødet. Til skade for DRs troværdighed blev forventningen ikke indfriet. Som @RikkeGjolManso selv måtte konstatere i TV Avisen samme aften: "Det er ikke, fordi det her presser Mette Frederiksen på et årsmøde som i dag." Stemningen var snarere modsat, idet baglandet klappede ad Mette Frederiksens opfordring til herboende muslimer om at sige fra over for reaktionære imamer og dominanskultur. Det var denne udlændingepolitiske nyhed, andre politiske analytikere hæftede sig ved, og som man også burde have prioriteret at bringe i TV Avisen, hvis altså DR skal forestille at have som ambition at rapportere fra virkeligheden snarere end at forme den. I klummen skriver jeg: "Nogle vil forsvare DR med, at det er interessant at undersøge S-baglandets holdning i et spørgsmål, der er genstand for interne spændinger i regeringen, og hvor der ifølge DRs anonyme kilder også er i hvert fald en lille flig af uenighed i folketingsgruppen. Det er rigtigt, men det legitimerer ikke, hvordan man i DR Byen oversælger resultatet og skruer forventningerne op til et drama på årsmødet, der aldrig indfinder sig, mens man negligerer, hvad der faktisk foregår. Det forklarer heller ikke, hvorfor man i P1 Morgen og TV Avisen vælger to vestlige cases med en amerikansk DTU-lektor og en blond svensk teenagepige, der er kede af at have fået udskudt deres statsborgerskaber. Det er tendentiøst, fordi vestlige ansøgere kun udgør 31 procent af navnene på lovforslaget. Offentligheden bør oplyses om proportionerne – herunder at Syrien er det land, hvorfra vi står til at få flest nye statsborgere. Det har vores public service-mastodont på intet tidspunkt gjort. Samtidig er det jo ikke de vestlige ansøgeres demokratiske sindelag, der er grund til at betvivle. Det ville være langt mere vedkommende at spørge praktiserende muslimske ansøgere om deres stillingtagen i konflikten mellem islam og det liberale demokrati. Faktum er, at DR i sidste uge på eget initiativ leverede et journalistisk fremstød i fuld harmoni med synet på tildeling af statsborgerskab hos Radikale Venstre, Moderaterne, SF og Enhedslisten. DR laver ikke tilsvarende fremstød, der trækker i folketingsflertallets retning." Rasmus Dam Nielsen er chef for DRs politiske redaktion, og i en længere replik på 1.690 tegn afviser han blankt, at der er noget at komme efter: "Vi står fuldt og helt ved både historien om den interne uenighed og det tryk, vi gav den." @RasmusDN adresserer dog ikke min kritik af DRs tendentiøse brug af vestlige cases. Måske har han sværere ved at stå ved den del? Måske er det faktisk nyt for ham, at kun 31 procent af ansøgerne på lovforslaget er vestlige, og at Syrien er det land, hvorfra vi står til at få flest nye statsborgere? Eller måske er chefen for DRs politiske redaktion bare ligeglad, fordi han ikke deler folketingsflertallets bekymring for konflikten mellem islam og det liberale demokrati? Det mangler vi fortsat svar på, og det vil jeg opfordre alle, der kan få ham i tale, til at spørge ham om. #Danmark #Politik #Udlændinge

Det billede er det, Pelle Dragsted gerne vil have, at den danske offentlighed skal se. Men videoen, hvor jeg smider ekstremister og voldelige elementer ud af vores optog, vil han selvfølgelig ikke dele. @pelledragsted er en løgner, der forsøger at manipulere befolkningen. Det, han glemmer, er, at der var tusindvis af mobiltelefoner til stede, som har dokumenteret virkeligheden. På den anden side findes der også videoer af Pelles venner, der bliver kniplet af politiet. Hvorfor mon? Kunne det tænkes, at de ulovligt forsøgte at forhindre os i at benytte vores ytringsfrihed og forsamlingsfrihed? #dkpol #dkmedier #dkpol #ytringsfrihed #forsamlingsfrihed

Prøv at tjek de her fjolsers posthistorik - man mærker desperationen, nu hvor de er fornemmer der kommer en konsekvens. Find dem i det citerede tweet. Så skal vi ikke lige tage den én gang for dem alle, så de er helt med på hvad ulovligheden består i? 1⃣ Den indledende doxxing Den første doxxing kom fra en anonym profil, og indeholdt mit fulde navn. I den forbindelse vil jeg henvise til at mit navn er under navne- og adressebeskyttelse, og at det er ulovligt at dele navne med offentligheden som er under denne beskyttelse jf. § 264 d. Særligt skærpende bliver det af at den indledende doxxing og indeholder opfordring om at "internettet gør jeres ting". Der skal altså graves ting frem, navnet skal deles, alle skal vide hvem jeg er - og med hvilket formål? Det er en klar opfordring til chikane og intimidering, og er klart ulovligt. Doxxingen blev delt igen og igen fra samme anonyme profil. 2⃣ Andre tilslutter sig doxxingen Ret hurtigt begynder andre profiler, både offentlige og anonyme at deltage i doxxingen. I nogle tilfælde ved at dele det originale opslag, i andre tilfælde ved at gengive mit navn i opslag og kommentarer rundt om på X - inklusiv i mine kommentarspor. Dermed delagtiggør de sig i doxxingen, chikanen og intimideringen som beskrevet i punkt 1. I min anmeldelse er 11 personer indtil videre anmeldt for doxxing af forskellig grad - flere vil med stor sandsynlighed komme til. 3⃣ Adresse deles I mindst 4 tilfælde er min adresse blevet delt (eller det som er en adresse min tidligere virksomhed var tilknyttet for 2,5 år siden). I ét tilfælde var der tale om den præcise adresse; vejnavn, opgangsnummer, etage og dør. I to andre tilfælde blev mit vejnavn delt og koblet op på min tidligere virksomhed - hvorfra det ville være nemt at finde de resterende oplysninger. I ét tilfælde blev kun mit vejnavn nævnt. At dele en adresse (uagtet om der er tale om den korrekte eller ej) når den er under navne- og adressebeskyttelse er selvsagt også ulovligt. 4⃣ Billede bliver taget af adresse og delt I et tilfælde fandt en tosse på at tage ud på den adresse der var blevet delt, tage et billede, og lægge det op på X. Her er der ikke længere tale om "almen doxxing", men derimod om grov doxxing, chikane og stalking. Igen må jeg også henvise til den skærpende omstændighed om adressebeskyttelse som beskrevet i punkt 3, samt til § 264 d. ---------------------- Selvfølgelig forsøger de venstreradikale doxxere at forsvare deres handlinger med at "Baronen er ond", "han fortjerner det", og "jeg delte bare noget andre havde delt før mig". I deres verden er kriminel adfærd helt retfærdigt, for det er jo dem som er "de gode", det er os andre som er "de onde", og derfor bekæmper de jo bare "det onde". Det er skøre og syge mennesker. #Doxxing #Chikane #Intimidation

LA KRÆVER OPGØR MED ET SKATTESYSTEM, DER LADER BORGERNE BETALE FOR STATENS FEJL Når du som borger begår en fejl over for Skat, så falder hammeren prompte. Men når Skat begår en fejl, er det alt for ofte også dig som borger, der ender med regningen. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem. Vi har set danskere blive dobbelt- og trippelbeskattet, opkrævet mere end 100 procent af deres indkomst og efterladt i årelang uvished, mens renter og regninger voksede. Borgere og virksomheder er blevet brugt i principielle prøvesager og udsat for åbenlyst urimelig behandling, som først er blevet rettet, når sagerne nåede offentligheden. Sådan bør en retsstat ikke behandle sine borgere. Når myndighederne har magten til at træffe afgørelser med vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, skal borgerens retssikkerhed følge med. Derfor fremlægger Liberal Alliance nu et nyt skatteborgerudspil. Vi vil blandt andet: • Stoppe dobbelt- og trippelbeskatning af de samme penge. • Lade tvivlen ved uklare skatteregler komme borgeren – ikke Skat – til gode. • Automatisk fjerne renter og gebyrer, der skyldes fejl hos Skat. • Indføre rimelige svarfrister og maksimale sagsbehandlingstider. • Sikre fuld godtgørelse, når staten bruger en borger eller virksomhed i en principiel prøvesag. • Samle skattesager ved specialiserede domstole, så de afgøres med den nødvendige skattefaglige ekspertise. Vores skattesystem skal selvfølgelig sørge for, at alle betaler det de skal og at snyd opdages. Men det skal med samme selvfølgelighed sikre, at ingen betaler mere, end de skal. Vi skal som borgere kunne stole på staten – også når staten begår fejl. Det er den balance, vi vil genoprette. Det er den balance der i dag er helt skæv. Læs hele udspillet i kommentarerne. #Skattensystem #Retssikkerhed #LiberalAlliance

Lars Løkke sidder i Pelles fælde “Jeg tror ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse.” Det erklærede Lars Løkke dagen efter folketingsvalget. I dag har Danmark en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse. Og landets regering bliver i praksis holdt som gidsel af Pelle Dragsted. Lars Løkke sidder nu i Pelles fælde. I Børsen erklærer Pelle Dragsted opsigtsvækkende, at han vil vælte regeringen, hvis ikke den gennemfører den momsfidus, som en perlerække af topøkonomer samt nuværende og tidligere vismænd har kritiseret ned under gulvbrædderne for at være dyr og ineffektiv og for at skabe mere bureaukrati. Til det siger Pelle blot, at man skal “huske, at økonomer ikke altid har ret”, og at de har et “for snævert blik”. Ak ja, hvis ingen danske økonomer støtter Pelle, så duer de selvfølgelig ikke. Og det er ikke kun Løkke, der sidder i Pelles fælde. Det gør De Radikale også. “Vi lytter. Også til økonomer,” lød engang et slogan fra partiet. Nu forsøger Martin Lidegaard desperat at forklare offentligheden, at partiet ikke selv ville have ført den politik, som Pelle har tvunget det til. Men ak, De Radikale lytter tilsyneladende hellere til Pelle end til økonomer. Martin Lidegaard sidder nemlig også i Pelles fælde. Med andre ord har vi nu en regering, der lever på den yderste venstrefløjs nåde og fører dens politik, selv om regeringen tydeligvis ikke ønsker det. Igen må man sige, at det er stærkt gået af Pelle, der vel fortjener titlen som regeringens åndelige finansminister. Heldigvis er der en nem løsning: en blå regering, der fører ansvarlig (liberal) politik og sænker skatter på kloge og ordentlige (liberale) måder. Sådan én kan vi få i morgen, hvis Moderaterne tager sig selv alvorligt. Men ellers kan vi få den efter næste valg. Det kan komme, før vi aner det, og så tager vi afsked med Mette og hendes mange røde fiduser gennem årene. Det bliver godt for Danmark. #Danmark #Politik #Økonomi

En journalist fra DR og programmet P1 Morgen skrev tidligere i dag denne mail til mig, hvori de beder om en kommentar til et spørgsmål der vedrører mig. Spørgsmålet vil blive stillet til Joachim B. Olsen i morgen på programmet P1 Morgen. Det vil jeg gerne knytte en kommentar til, hvilket jeg naturligvis vælger at gøre i fuld offentlighed, så alle kan følge med i hvad der foregår. Min kommentar kan forventes senere i aften. CC: @JoachimBOlsen og @sp_emil #journalistik #medier #offentlighed

Sydøstjyllands Politi efterlyser 15-årige Freja, som er forsvundet fra Hedensted, og beskriver hende som slank med langt, krøllet mørkt hår iført en rød crop hoodie, pink sko og mørke bukser, mens de beder offentligheden om hjælp til at finde hende. #efterlysning #savnet #politiet

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 15-årige Freja, som sidst blev set tirsdag morgen i Hedensted, og beskriver hende som cirka 170 cm høj med langt, krøllet mørkt hår samt iført en rød crop hoodie og pink sko, mens de beder om offentlighedens hjælp til at finde hende. #Savnfreja #Efterlysning #Hedensted

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 15-årige Freja, som sidst blev set i Hedensted tidligt tirsdag morgen, og beskriver hende som cirka 170 cm høj med langt, krøllet mørkt hår og iført en rød crop hoodie, pink sko samt mørke bukser, mens de beder offentligheden om hjælp til at finde hende. #efterlysning #forsvundet #Hedensted

For nylig lavede jeg en video på BT, hvor jeg refererede til den anonyme X-konto ‘Baronen af Øresund’, som havde afdækket en række meget venstreorienterede NGO-projekter, vi alle betaler til over skatten. Reaktionen fra medieklassen var forargelse og vrede - ikke over at opdage, hvad vores penge går til, men over at jeg havde henvist til en anonym kilde. Kunne man så stole på tallene? Desværre for journalismen var tallene offentligt tilgængelige på Udenrigsministeriets egen hjemmeside, og man forsøgte så med en anden form for desavouering: Var *jeg* måske i virkeligheden den samme person som Baronen af Øresund? Det viste sig, at jeg *ikke* var Baronen af Øresund. Hvem havde dog troet det? Maskinen reagerede som forventet, men den har været tavs siden den fandt ud af, at Baronens tal både var offentligt tilgængelige og korrekte. Lyt til podcasten, hvor Baronen - den borgerjournalistiske Batman - gennemgår nogle af de vanvittige projekter, de venstreorienterede NGOer bruger vores penge på. Og lad os sammen overveje, hvorfor det er en almindelig borger, der skal bringe dette frem til offentligheden. Link i kommentarfelt 🔥 #borgerjournalistik #NGOer #offentlighed

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted. Min tidligere kollega @SofieRud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats. Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng: Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide. Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Sofie arbejder nu for den diplomatiske repræsentation for en nation og administration, der har truet Danmark økonomisk, udfordret rigsfællesskabets territoriale integritet og nægtet at respektere grønlændernes gentagne nej til at blive amerikanere. Derfor er kritikken både forudsigelig og legitim. Samtidig viser et hurtigt blik på LinkedIn og de øvrige sociale medier, at medie- og konsulentbranchen har en noget anden tilgang til den slags jobskifter end den gennemsnitlige dansker. På LinkedIn er der en klar overvægt af hjertelige lykønskninger og rygklapperi fra folk i mediebranchen, mens kommentarsporene på andre sociale medier er overvejende negative. Også det fortæller os noget om afstanden mellem den fjerde statsmagt og det samfund, som mediebranchen er sat i verden for at beskrive. Man forstår det jo godt. For mange almindelige danskere er det intuitivt mærkeligt, at en journalist og kommentator, som konsekvent har kritiseret Trump-administrationens udenrigspolitiske ageren, vælger at skifte side og træde ind i det diplomatiske apparat, der skal fremme samme administrations interesser. Sådan ser man tilsyneladende ikke på tingene i mediebranchen. Her betragtes den slags jobskifter efterhånden som en helt naturlig karriereudvikling. Journalister bliver særlige rådgivere og pressechefer, hvorefter de vender tilbage som redaktionschefer, værter eller kommentatorer. Det samme gælder tidligere politikere, som bevæger sig den modsatte vej. Skåret ind til benet er vi vidne til en amerikanisering af den danske mediebranche, hvor svingdøren mellem journalistik, politik og diplomati snurrer stadig hurtigere. Det korte af det lange er, at Sofie har truffet et karrierevalg, som det selvfølgelig står hende frit for at træffe. Offentligheden er lige så meget i sin gode ret til at vurdere, om jobskiftet falder i god jord eller skader hendes renommé. Det er trods alt den indsats, man lægger på bordet, når man beslutter sig for at spille rudsisk roulette med troværdigheden. #politics #media #trust

Som I ved, kan jeg ikke komme til at se mine sigtelser eller den kendelse, politiet fortalte min kæreste, de havde, efter de iklædt elefanthuer og mørke briller slog døren til vores lejlighed ned. Jeg har søgt aktindsigt i begge dele uden svar. Nu er retsmødet, hvor domstolen blandt andet skulle tage stilling til beslaglæggelsen af lejlighedens overvågningskameraer, aflyst. Ingen grund angives. #retsmøde #offentlighed #retspleje

Update: @lassebirk har gjort mig opmærksom på at mediet Acta Nyt er blevet til det digitale medie Konteksten - hvilket gjorde det meget svært at finde frem til. Nu har jeg så undersøgt mediet, og jeg har ingen forståelse for at man kan have brugt 2,7 mio. kr. på det. Den samlede produktion består af 141 korte videoer (omtrent 1 minut pr. stk) om forskellige emner fra rundt om i verden. Videoerne er lagt op på mediets to sociale medier på TikTok og Instagram, samt på mediets hjemmeside. Tjek linksne i kommentarsporet og bedøm selv hvorvidt mediet Konteksten har en produktionsværdi på 2,7 mio. danske skattekroner. Bag mediet Konteksten finder man selskabet Kunley Media ApS som i 2025 havde en bruttofortjeneste på 732.000 kr. Af disse er 725.000 kr. udbetalt i lønninger (inkl. pension) til selskabets (rundt regnet) 2 årsværk. På overfladen ligner det at Simon Johansen og hans partnere har scoret en rigtig god gevinst på skatteydernes regning - vel og mærke uden at have det store at fremvise for pengene. Spørgsmålet er hvad de 2,7 mio. danske skattekroner reelt set er blevet brugt på. #Konteksten #Mediakritik #Offentlighed